Hvad er dns og hvorfor er det vigtigt?
DNS – Internettets usynlige tryllekunstner
Forestil dig, at internettet er en kæmpe by med millioner af huse. Hvert hus har sin helt egen adresse, men i stedet for hyggelige vejnavne og husnumre, består adresserne af lange rækker af tal – de såkaldte IP-adresser.
Det er ikke ligefrem noget, der er nemt at huske, vel? Heldigvis har vi DNS, internettets egen telefonbog og tryllekunstner, der gør det hele meget lettere for dig.
Og så er der DNS opsætning og en præcis dns opsætning, som sikrer, at alle domænenavne peger rigtigt, uanset om det er et simpelt domæne eller et mere komplekst hierarki af domænenavne.
Hvad er DNS egentlig?
DNS står for “Domain Name System”, men lad dig ikke skræmme af det lidt tørre navn. DNS er faktisk din bedste ven, når du surfer på nettet. Når du skriver en webadresse som “google.cim” eller “din-sejehjemmeside.dk” i din browser, er det DNS, der lynhurtigt finder ud af, hvor på internettet du skal sendes hen.
DNS lookup-processen oversætter de navne, vi kan huske, til de IP-adresser, som computere forstår. Samtidig håndterer DNS opdateringer af dns-records, der sikrer, at information om både gamle og nye domænenavne er aktuel.
Uden denne nøje dns opsætning ville du skulle taste en lang og kedelig IP-adresse såsom 142.250.74.67 hver gang, du ville besøge Google. Forestil dig at skulle huske sådan en række tal for hver eneste hjemmeside, du besøger – det ville være som at skulle lære hele telefonbogen udenad!
Hvordan fungerer DNS?
Lad os tage et eksempel: Du vil gerne besøge “kattevideoer.dk” (fordi hvem elsker ikke kattevideoer?). Du åbner din browser og skriver adressen.
Din computer spørger nu DNS-systemet: “Hej, hvor bor kattevideoer.dk?” DNS slår op i sin store telefonbog med domænenavne og svarer: “Den bor på 192.168.1.123!” OBS: kattevideoer.dk findes ikke længere.
Din computer jubler og løber straks hen til den rigtige adresse, hvor alle de søde kattevideoer venter på dig. Denne proces involverer både TCP og UDP, hvor UDP benyttes til hurtige forespørgsler og TCP anvendes, hvis datapakken er for stor. Det er en essentiel del af det samlede hierarki i DNS-systemet.
Hold lige en pause. TCP og UDP – Hvad er det?
Forestil dig, at du skal sende en pakke til en ven. TCP er som at sende pakken med posten, hvor du får en kvittering, pakken bliver fulgt hele vejen, og hvis noget går galt, bliver den sendt igen, indtil den kommer sikkert frem. UDP derimod er som at kaste en frisbee til din ven i parken – du håber, den lander det rigtige sted, men du får ingen garanti eller besked, hvis den ryger i busken.
TCP sørger altså for, at alt bliver leveret i den rigtige rækkefølge og uden fejl, mens UDP bare sender afsted og håber på det bedste. TCP er perfekt til e-mails og hjemmesider, hvor alt skal være korrekt, mens UDP er smart til fx live-streaming og spil, hvor det er vigtigere, at det går hurtigt, end at alt kommer frem uden fejl.
Hvad er UDP og TCP forkortelse for?
UDP står for User Datagram Protocol, og TCP står for Transmission Control Protocol. Begge er protokoller, altså sæt af regler, der bestemmer, hvordan data sendes over internettet – lidt som trafikregler for dine digitale pakker!
Men DNS er ikke bare én stor bog, der ligger ét sted. Det er et helt netværk af bøger, som eksempelvis de navneservere, der sørger for at opretholde både de lokale DNS-records og opdateringer via DNS lookup.
Først spørger din computer måske din internetudbyders navneserver, og hvis den ikke kender svaret, spørger den videre ud i verden over et komplekst hierarki, indtil nogen – måske en tld-server – kan fortælle, hvor web serveren for domænenavnet bor.
Det hele sker på et splitsekund, så du mærker slet ikke, hvor meget arbejde der egentlig ligger bag.
DNS som internettets postbud
Du kan også tænke på DNS som internettets postbud. Når du sender et brev (eller i dette tilfælde, en forespørgsel om en hjemmeside), skal postbuddet vide, hvor brevet skal hen.
Du skriver “kattevideoer.dk” (som ikke længere findes, til jer katteentusiaster) på kuverten, men postbuddet har brug for en rigtig adresse, en IP-adresse, samt at kende den specifikke domæne opsætning med de korrekte dns-records, for at kunne aflevere brevet.
DNS og navneservere arbejder tæt sammen for at sikre, at din forespørgsel når frem til den rigtige server – uanset om det er en ældre web server eller en, der understøtter ipv6.
Hvorfor er DNS vigtigt?
Nu tænker du måske: “Jamen, hvorfor er det så vigtigt?” Svaret er enkelt: Uden DNS, korrekt opsætning og den nødvendige dns opsætning af domænenavne, ville internettet være et kaos af tal, og det ville være næsten umuligt for almindelige mennesker at finde rundt.
DNS gør internettet brugervenligt, hurtigt og effektivt. Det er takket være DNS, at du kan skrive “facebook.com” i stedet for at skulle huske en lang række tal og komplekse ip-adresser.
Forestil dig, hvis alle gadenavne i din by pludselig blev erstattet med GPS-koordinater. “Hej, jeg bor på 55.6761, 12.5683 – kom forbi til kaffe!” Ikke særlig nemt, vel?
DNS sørger for, at vi kan bruge navne, vi kan huske, og lader computere klare alt det tekniske – lige fra opsætning af domænenavne til den nøjagtige kontrol af dns-records og navneserver konfigurationen.
DNS og sikkerhed – den skjulte bodyguard
DNS er ikke kun en hjælpsom guide, men også en slags bodyguard for internettet. DNS kan nemlig hjælpe med at beskytte dig mod farlige hjemmesider.
Mange DNS-tjenester har indbygget sikkerhed, der kan advare dig, hvis du er på vej ind på en side, der er kendt for at sprede virus eller snyde folk.
Det er som at have en vagthund, der gør, hvis der er noget mistænkeligt på din vej. Denne beskyttelse kan være særlig vigtig, når der skal foretages en dns opsætning, hvor de rigtige domænenavne skal linkes til de korrekte web servere via pålidelige navneservere.
Nogle DNS-tjenester tilbyder endda ekstra beskyttelse mod phishing og malware, så du kan surfe mere sikkert. Det er lidt som at have en GPS, der advarer dig om vejarbejde og glatte veje, før du når frem.
DNS og fart – internettets racerkører
DNS er også med til at gøre internettet hurtigt. Når du besøger en hjemmeside for første gang, slår din computer adressen op via DNS lookup, og processen involverer en hurtig kommunikation over både TCP og UDP.
Men næste gang du besøger samme side, har din computer ofte gemt adressen i sin cache – et lokalt sæt af dns-records – så den kan finde vej endnu hurtigere. Det er som at have en genvej på din løberute – du ved præcis, hvor du skal hen, og kan springe over de kedelige omveje.
Hvis DNS ikke virker – internettets røde lyskryds
Har du nogensinde prøvet at skrive en webadresse og blot stirre på en blank skærm, der nægter at loade? Det kan meget vel være, at en fejl i dns opsætning eller problemer med din navneserver har forårsaget det.
Når DNS ikke virker, kan din computer ikke finde vej til hjemmesiderne, og det føles lidt som at holde for rødt lys i timevis. Heldigvis er DNS-problemer sjældne, og de fleste webhoteller og internetudbydere har styr på sagerne, både hvad angår opsætning og den korrekte konfiguration af de nødvendige domænenavne og navneservere. Så bare rolig. Dit webhotel har din ryg.
Hvem sørger for DNS?
Du behøver heldigvis ikke selv at rode med DNS, medmindre du har lyst til at lære om detaljer som web server opsætning og dns opsætning af domænenavne. Når du køber et domæne eller et webhotel, sørger udbyderen næsten altid for at sætte DNS op for dig.
Det er lidt som at købe et hus, hvor postkassen allerede er sat op, og postbuddet ved præcis, hvor du bor – takket være korrekt opsætning af de relevante dns-records og den tilhørende konfiguration af navneservere.
Store spillere som Google, Cloudflare, og OpenDNS tilbyder også DNS-tjenester, som alle kan bruge – nogle med ekstra fart, sikkerhed og understøttelse af ipv6.
For de fleste er det rigeligt at lade deres webhotel klare det hele, selvom den korrekte opsætning af et domæne kan give dig mange flere muligheder og bedre kontrol over dine navneservere.
Hvad er ipv6 på godt dansk, så selv din oldemor forstår det?
IPv6 er den nye version af internettets “adressesystem”, som sørger for, at alle computere, mobiler og gadgets kan få deres helt egen adresse på nettet.
Forestil dig, at internettet er en kæmpegigantisk by, og hver enhed skal have sit eget husnummer – med IPv6 er der så mange numre, at selv din oldemor, hendes venner og hele verdens katte kan få hver deres adresse uden at løbe tør!
DNS og domæner – to uadskillelige venner
Når du køber et domæne, får du adgang til DNS-indstillinger, der også inkluderer konfiguration af domænenavne. Her kan du bestemme, hvor dit domæne skal pege hen – altså hvilken IP-adresse, eller web server, der skal forbindes med dit domænenavn.
Det er lidt som at flytte til en ny adresse og give besked til postvæsenet om, hvor din post nu skal sendes hen. Det sikrer, at både dine dns-records og navneservere er opdaterede og fungerer optimalt.
Hvis du vil have din hjemmeside til at pege på et nyt webhotel, skal du blot ændre DNS opsætningen, og vupti – så bliver alle sendt til det nye sted. Det er smart, fleksibelt og gør det nemt at flytte rundt på internettet.
DNS i hverdagen – du bruger det hele tiden
Du tænker måske ikke over det, men du bruger DNS hver eneste dag. Hver gang du tjekker din mail, streamer en video eller søger efter sjove billeder af katte i hatte, er DNS på arbejde i baggrunden.
Det inkluderer både håndtering af nye domænenavne, opdatering af dns-records og den korrekte lookup af IP-adresser via navneservere – lige fra de klassiske IPv4-adresser til nyere løsninger med ipv6. Det er internettets usynlige hjælper, der sørger for, at alt kører glat.
Selv din smartphone, dit smart-tv og din spillekonsol bruger DNS, når de skal finde vej til de rigtige servere. Uden DNS ville hele vores digitale hverdag gå i stå – det ville være som at slukke for strømmen i hele byen.
Kan du selv vælge din DNS?
Ja, det kan du faktisk! Hvis du vil, kan du selv vælge, hvilken DNS-tjeneste din computer eller router skal bruge. Nogle vælger at bruge Google DNS (8.8.8.8), Cloudflare (1.1.1.1) eller OpenDNS, fordi de lover ekstra fart og sikkerhed.
Det kan være særligt relevant, hvis du ønsker en mere avanceret dns opsætning, der også understøtter unikke domænenavne og optimeret kommunikation via TCP og UDP. Det er lidt som at vælge mellem forskellige postbud – nogle er hurtigere, andre er mere forsigtige, og nogle har ekstra sikkerhed med i tasken.
Hvis du ikke gør noget, bruger du bare den DNS, som din internetudbyder har valgt for dig. For de fleste funktioner fungerer det helt fint, men hvis du er nysgerrig, kan du prøve at skifte og se, om du får en hurtigere eller mere sikker oplevelse.
DNS og privatliv – hvem holder øje?
Når du bruger DNS, sender du faktisk små beskeder ud på internettet om, hvilke hjemmesider du gerne vil besøge. Nogle DNS-tjenester gemmer disse oplysninger, mens andre lover at slette dem hurtigt – alt sammen afhængig af, hvordan deres dns-opsætning og navneserver-politikker er konfigureret.
Hvis du går op i privatliv, kan det være værd at vælge en DNS-tjeneste, der ikke gemmer dine data. Det er lidt som at vælge mellem postbud, der læser dine breve, og dem, der bare afleverer dem uden at kigge.
DNS og fremtiden – hvad sker der nu?
DNS har eksisteret siden internettets barndom, men det udvikler sig hele tiden. I dag arbejder man på at gøre DNS endnu mere sikkert og privat, blandt andet med teknologier som DNS over HTTPS (DoH) og DNS over TLS, som forbedrer både lookup og sikker kommunikation mellem klient og server.
Det betyder, at dine DNS-forespørgsler – og dermed de vigtige dns-records – bliver krypteret, så nysgerrige ikke kan kigge med. Det er som at sende dine breve i en forsejlet kuvert i stedet for et åbent postkort.
Så næste gang du surfer på nettet, kan du sende en venlig tanke til DNS – internettets usynlige tryllekunstner, der hver dag hjælper dig med at finde vej i den digitale jungle via en gennemarbejdet dns opsætning, der omfatter alt fra navneservere til avancerede tcp/udp-forbindelser.
Derfor er DNS vigtigt
- DNS gør internettet nemt at bruge, fordi du kan skrive navne i stedet for tal og komplekse domænenavne.
- DNS sørger for, at du altid lander det rigtige sted, når du besøger en hjemmeside, ved at oversætte domænenavne til korrekte IP-adresser.
- DNS beskytter dig mod farlige hjemmesider med vigtige sikkerhedsforanstaltninger og opdaterede dns-records.
- DNS muliggør en effektiv opsætning af både domæner, navneservere og webservere, hvilket gør internettet både hurtigt og brugervenligt.
- DNS er en uundværlig del af internettets infrastruktur – uden den korrekte opsætning af domænenavne, navneservere og videregående tcp/udp-forbindelser ville det hele gå i stå.
Så næste gang du klikker dig ind på din yndlingsside, kan du tænke på DNS som din personlige guide, postbud og bodyguard – alt sammen pakket ind i én usynlig, men uundværlig hjælper, der med dens intelligente opsætning og håndtering af både dns-records og domænenavne, sikrer, at internettet fungerer optimalt. Internettet ville ganske enkelt ikke være det samme uden DNS!
Kan danske webhoteller som eksempelvis Simply, One.Com, Nordicway administrer din DNS?
Ja, danske webhoteller som Simply, One.com og Nordicway kan sagtens administrere din DNS for dig. Når du køber domæne eller webhotel hos dem, får du adgang til et brugervenligt kontrolpanel, hvor du nemt kan ændre DNS-indstillinger – det er lidt som at have din egen digitale vicevært, der sørger for, at posten altid havner det rigtige sted!
Finurlige Facts om DNS
DNS-cache og hvorfor det betyder noget
Når din computer eller browser først har fundet vej til en hjemmeside, gemmer den adressen på en lille genvejsseddel i lommen.
Det betyder, at næste gang du vil besøge samme side, kan den bare kigge på sedlen i stedet for at spørge hele internettet om vej igen – præcis som hvis du har skrevet bagerens adresse ned, så du ikke skal spørge naboerne hver morgen.
Det gør det både hurtigere og nemmere at komme frem, fordi du slipper for at tage den lange omvej hver gang!
DNS-hijacking og sikkerhedstrusler
Forestil dig, at nogen har byttet vejskiltene ud i din by, så du ender hos en skummel pølsevogn i stedet for din yndlingsbager – det er DNS-hijacking!
For at undgå det, kan du sætte lås på dine vejskilte ved at bruge sikre DNS-tjenester, som fx Google eller Cloudflare, og slå DNSSEC til, hvis det er muligt. Det svarer til at have en hemmelig kode på dine skilte, så kun dig og postbuddet kan læse dem, og snyderne må gå sultne hjem!
Ham med skrivekløen
Mit navn er Claus Enghuus, og jeg er forfatter af dette blogindlæg om: DNS. Jeg har arbejdet passioneret med hjemmesider, online synlighed siden 2014 og med særligt fokus på SEO siden 2018.
Du finder flere informationer om mig på min personlige profil på LinkedIn.
De bedste hilsner
Claus Enghuus
Tlf. 41434455
